I denne workshop støder den kreative skrivning sammen med kropsterapiens fokus på kroppens intelligens og hukommelse. Vi udforsker kroppen gennem vores tekster, og vi lader kroppen udvide, hvad vi kan skrive.
Jeg arbejder både som skønlitterær forfatter og som kropsarbejder, og jeg synes, det er vildt interesant at opholde mig lige præcis i det felt, hvor de to virkeligheder mødes. Hvor kroppen og litteraturen kan fodre hinanden og skabe helt nye mirakler.
Jeg har ofte lavet Embodied Writing Workshops, og det har været vildt for mig at se, hvordan både etablerede forfattere og erfarne kropsterapeuter opdager helt nye sider af deres egen praksis – samtidig med at folk, der er helt nye i begge områder, har en sjov og fascinerende og nogle gange endda terapeutisk oplevelse.
En kort og en lang workshop
Der er både en kort og en lang Embodied Writing Workshop. Den korte varer 1,5 time og den lange varer 3 timer. De fungerer uafhængigt af hinanden, så du kan selv bestemme, om du vil komme til begge eller bare den ene.
Angående pris: Der er rabat til medlemmer af Rört, og der er også rabat, hvis du kommer til begge workshops. Du finder alle priserne i linket herunder (kommer snart).
kort workshop
Onsdag den 4. december i Rört
Klokken 19.00 – 20.30
I den korte workshop laver vi en række kortere og en lidt længere skriveøvelse.
Vi kombinerer bevægelse og meditative teknikker med kreativ skrivning.
Du bestemmer selv, hvilket sprog, du skriver på, og du behøver ikke dele noget eller læse op.
lang workshop
Søndag den 17. november i Rört
Klokken 12.30 – 15.30
I den lange workshop er hovedfokus på at bearbejde et minde fra dit liv.
Vi laver en række skriveøvelser og bruger meditative teknikker og bevægelse til at få adgang til dit minde.
Vi har tid til at gå mere i dybden med at skrive en god tekst.
Alle niveauer er velkomne!
Du behøver ikke at kunne eller vide noget på forhånd for at deltage i workshoppen. Vi arbejder med individuelle øvelser, så du kan tage udgangspunkt i dit helt eget niveau – uanset om du er professionel forfatter eller kropsarbejder eller om du er totalt nybegynder.
Medbring et minde
Det er ikke nødvendigt at forberede dig på nogen måde, men hvis du kommer til den lange workshop, er det en god ide at beslutte hvilket minde fra dit liv, du vil udforske. Du kan vælge et lykkeligt minde, som du gerne vil folde ud, fastholde og etablere som en mental ressource i dit liv.
Du kan også vælge et svært minde, som du gerne vil bearbejde og forløse gennem skrift, men lad være med at tage noget med, der er så svært, at du ikke selv kan håndtere det. Jeg har ikke mulighed for at passe på alle deltagere og undervise på samme tid, så gem de store traumer til en anden gang.
Medbring noget at skrive med og på.