LYT UDEN REKLAMER!
Guidede meditationer på dansk.
Guidede meditationer hjælper dig med at lande i kroppen og finde ro. De kan dæmpe angst, stress og depression.
Her på siden har jeg samlet alle mine guidede meditationer. Nederst på siden kan du læse mere om, hvordan guidede meditationer kan hjælpe dig, og du får en smule teori og baggrund – og 4 tips til at komme igang.
Tankemylder – ingen adgang!
Guidet meditation på dansk (med klavermusik)
Hjælper dig med at få ro i hovedet.
Tankemylder – ingen adgang!
Guidet meditation på dansk (med klavermusik)
Hjælper dig med at få ro i hovedet.

Denne ressource er ikke gratis
Jeg hedder Mads. Det er mig, der har lavet alt det her indhold, og det har jeg brugt rigtigt lang tid på, så jeg håber, du har lyst til at betale for det. Til gengæld kan du selv bestemme prisen. Der er nogle forslag herunder.
Jeg gider ikke bygge betalingsmure. Jeg vil meget hellere bruge min tid med mine klienter i klinikken eller på at lave endnu flere ressourcer til dig. Betal, hvis du vil. Det vigtigste er, at du har det godt. ❤️
DONATION
25,- kr
Med en donation på fx 25 kroner viser du mig, at du ikke har så mange penge, men at du gerne vil sige tak for det arbejde, jeg har lagt i produktet.
FAIR PRIS
100,- kr
Dette beløb er en passende pris for dette produkt. Det passer med den tid, jeg har lagt i arbejdet og med hvad lignende produkter koster andre steder.
STØTTE-PRIS
250,- kr
Med et lidt større beløb på fx 250 kroner, gør du det muligt for mig fortsat at tilbyde online ressourcer til folk, der ikke har så mange penge.
Hurtig vej til indre ro 🌱 (med musik)
Guidet meditation på dansk
En kort grounding. Indre ro. Kom ned i kroppen. Slap af. Stop stress.
Hurtig vej til indre ro 🌱 (uden musik)
Guidet meditation på dansk
En kort grounding. Indre ro. Kom ned i kroppen. Slap af. Stop stress.
Glad søvn → god morgen (med musik)
Guidet meditation på dansk
Hvis du er glad, når du falder i søvn, vågner du som regel også op i godt humør.
Glad søvn → god morgen (uden musik)
Guidet meditation på dansk
Hvis du er glad, når du falder i søvn, vågner du som regel også op i godt humør.
Fuldstændig frakobling (med musik)
Guidet meditation på dansk
Lang kropsskanning / body scan på dansk.
Opmærksom på 3 lag ⭐⭐⭐ (uden musik)
Guidet meditation på dansk
Tre lags kropsskanning / body scan på dansk. Lær at mærke efter.
Velvære i hele kroppen (med musik)
Guidet meditation på dansk
Dyb afslapning/afspænding. Farvel til smerte, stress og angst. God at falde i søvn til.
Effektiv vej til indre fred (uden musik)
Guidet meditation på dansk
Kort Yoga Nidra meditation på dansk. Find hurtigt hen til et roligt, indre sted.
En skovsø i dit indre (med musik)
Guidet meditation på dansk
Kort kropsscanning / body scan på dansk, hvor du kan finde en rolig skovsø inde i dig selv.
Kom helt ned i kroppen (uden musik)
Guidet meditation på dansk
Vejrtrækningsøvelser, kropsskanning og generel afspænding. Find ro midt i en urolig dag.
Verdens bedste taknemmelighed (med musik)
Guidet meditation på dansk (18 minutter)
Har du svært ved at falde i søvn? Jeg hjælper dig med at finde ro gennem taknemmelighed.
Rotation. Intention. (uden musik)
Guidet meditation på dansk
En lidt længere Yoga Nidra meditation på dansk, hvor du også kan sætte en intention for dit liv.
Du kan også få individuel terapi hos mig.
Mange af mine klienter har fundet mig gennem mine guidede meditationer – jeg hjælper også gerne dig!
Som terapeut holder jeg et trygt rum, hvor du kan udforske dele af dit liv, der kalder på forandring. Vi undersøger det hele på en rolig, meningsfuld og udviklende måde. I København eller online.
Hvordan fungerer guidede meditationer?
Der findes mange forskellige slags guidede meditationer, men overordnet set er en guidet meditation en opmærksomhedspraksis, hvor en anden person guider dig til at få en bestemt kropslig og mental oplevelse. Den, der guider dig, kan enten være tilstede i rummet eller – som her – i form af en lydoptagelse.
Guiden hjælper dig med at fokusere din opmærksomhed på særlige kropslige og mentale fornemmelser. Det kan fx give dig en oplevelse af tryghed, accept, glæde eller kropslig nydelse, og det kan have en positiv virkning på din generelle fysiske og mentale sundhed, fordi det hjælper dig med at regulere hele dit nervesystem.
OBS: At lytte til guidede meditationer kan være et godt supplement til terapi, men de kan ikke erstatte terapi, hvis du har brug for det. Kæmper du med angst, stress, depression, smerter eller andet, skal du søge hjælp.
Guidede meditationer hjælper fx ved:
- Søvnløshed
- Angst, nervøsitet og stress
- Depression, overtænkning og ruminering
- Vrede og irritabilitet
- Kroniske smerter, dårlig fordøjelse og IBS
- Afhængighed og misbrug
- Skam, ensomhed, kropsdysfori og selvhad
De nævnte problemer er komplekse, og guidede meditationer alene kan selvfølgelig ikke løse dem, men med symptomerne på listen er der altid en eller anden grad af dysregulering af dit nervesystem på spil, og det er netop det, mine guidede meditationer arbejder med.
Mine guidede meditationer løsner spændinger i kroppen og giver en oplevelse af fred. Ved at bruge dem regelmæssigt finder du bedre måder at regulere dit nervesystem, så du kan fungere bedre, tænke klarere, have mere energi og være gladere. Gør guidede meditationer til en ressource i din hverdag i både gode og svære tider.
Somatisk psykoterapi, østlig filosofi og moderne neurovidenskab
Mine guidede meditationer er baseret på en blanding af neurovidenskab (inspireret af Peter Levine, Bessel van der Kolk, Stephen Porges, Steve Haines og Bruce Perry), somatisk psykoterapi (fra min uddannelse i MindBody Therapy) og østlig filosofi og medicin (primært buddhistisk og yogisk lære og tænkning).
I mit arbejde som psykoterapeut er jeg bl.a. inspireret af ‘focusing’ teknikken udviklet af Eugene Gendlin og Internal Family Systems Therapy (IFS), som er udviklet af Richard C. Schwartz.
Mine guidede meditationer bruger bl.a. kropsscanninger, guidet opmærksomhed, visualiseringer, parts work, naturterapi, fremtidsprojektioner, intentionssætning, taknemmelighedspraksis, opmærksomhed på kropslige oplevelser af glæde og tryghed og styrkelse af dine interoceptive og proprioceptive evner.
4 ting du kan gøre, før du starter optagelsen …
- Find et sted, hvor du ikke bliver forstyrret. Det er dejligt at ligge i sit eget hjem, men du kan også meditere i bussen, parken eller på stranden.
- Læg dig fladt på ryggen. Fx på gulvet, sofaen eller i sengen. Det vigtigste er, at du er afslappet og kan trække vejret frit. Læg evt. en pude under nakken eller knæene. Prøv dig frem.
- Luk øjnene og dæk dem evt. til med et stykke stof, der lukker alt lys ude. Hvis der er larm omkring dig, kan du bruge hovedtelefoner.
- Hvis du har svært ved at falde til ro, kan du dække dig til med et tæppe eller en dyne eller lægge en tung hynde på bryst og mave.
Hvis det er nyt for dig at bruge guidede meditationer, så giv det mere end én chance. Man skal vænne sig til det.
GOD FORNØJELSE MED MEDITATIONERNE!
Vil du arbejde mere med dig selv?
Hvis du kan lide at arbejde med dig selv gennem lydoptagelser,
finder du mange flere ressourcer her …




