Her er nogle af mine skovaltre. Man må jo egentlig ikke tage billeder undervejs, når man laver skov-meditation, men jeg synes godt, man må tage et billede af sit alter, når man er færdig. Jeg kan i hvert fald ikke lade være.
Send mig et billede af dit alter, hvis du vil.
Det her er faktisk fra en af de gange, hvor jeg var til et vaskeægte shinrin-yoku skovbad med en guide. Det var under corona, så det var over Zoom og vi var vist syv, der var ude i hvert vores område, men på det samme Zoom-møde og som en del af vores skovbad blev vi også bedt om at bygge et alter. Jeg kan ikke huske guidens anvisninger og tilgang, og jeg er ikke engang sikker på, at hun kaldte det et alter, men det her var i hvert fald det, jeg byggede.Det her var rigtigt sjovt at bygge. Det er cirka fire meter langt og en meter højt. Jeg havde bare lyst til at skrive mit eget navn. Der er noget på en gang bøvet og fjollet og lidt naivt og uskyldigt ved det, som jeg godt kan lide, og nogle gange føles det dejligt, hvis jeg måske føler mig forvirret eller ikke rigtigt i kontakt med mig selv. Så skriver jeg mit navn et sted. Der er noget meget kerne-agtigt ved det. Barnligt. Hvis man giver et barn et farvekridt og beder det om at skrive noget, vil det også altid skrive sit eget navn som noget af det første.Det her er mit mest simple alter. Et æg. Jeg havde madpakke med i skoven den dag, og jeg synes, der er noget ret symbolsk og intenst ved at spise et æg. Eller ved æg i det hele taget. Det er liv før liv. Det er ren potentiale. Jeg synes egentlig også, det er uetisk at spise æg, fordi alle hønsene har det så dårligt. De burde gå rundt ude i skoven med os. Det er her, de hører til. Jeg prøver at spise så plantebaseret som muligt og deler veganske opskrifter i mit nyhedsbrev hver måned og i det mindste er jeg organiseret vegetar.Billedet er ikke så godt, men det her alter fylder måske otte kvadratmeter, og det tog næsten en hel dag at bygge. Der er supermange detaljer og materialer. Jeg byggede det til vintersolhverv et år, hvor jeg havde noget meget tungt, jeg gerne ville lægge fra mig i skoven. Da jeg kom tilbage til sommersolhverv et halvt år senere var alteret ved at gå i et med omgivelserne og forsvinde.Det her alter byggede jeg dybt inde i en fransk skov. Jeg skulle sove her i ti dage, så jeg byggede det lige udenfor mit telt. Jeg havde taget et par fine ting med hjemmefra og ting, jeg havde fundet på vejen derhen og brugte det som en del af alteret.
