QiGong: De otte silkebrokrader er en serie af otte bevægelser fra QiGong, som du nemt kan lære udenad.
Når du først har lært serien kan du lave den alle steder: På stranden, på et bjerg. I din have. Serien hjælper dig med kropsholdning, styrke, smidighed, balance og åndedræt.
Her på siden finder du (snart) de bedste instruktionsvideoer, og i april 2026 kan du følges med en masse andre, når vi lærer serien sammen.
Læs mere herunder …
21 dage med
De Otte Silkebrokader
I april 2026 guider jeg et 21 dages online program, hvor vi sammen lærer De Otte Silkebrokader.
Det er gratis at være med, og det hele foregår online. Det eneste, du skal gøre, er at melde dig ind i den Signal-gruppe, hvor det hele kommer til at foregå. Så sker resten af sig selv.
På den sidste dag, går vi ud i verden og laver serien under åben himmel. Også i din by.
LÆR DE OTTE SILKEBROKADER!
Lær serien med de otte bevægelser her.

BEGINNER
Videoerne i denne liste viser dig langsomt og tydeligt, hvordan man laver de otte bevægelser.
(videoer kommer i april 2026)

ADVANCED
Videoerne i denne liste er en smule hurtigere og med en smule mere variation og improvisation.
(videoer kommer i april 2026)

MASTER
Videoerne i denne liste giver dig mulighed for at gøre serien til din egen, mere flydende og fri.
(videoer kommer i april 2026)
Du kan få individuel terapi hos mig – også online.
Længes du efter forandring – men ved ikke, hvordan du kommer videre?
Som terapeut holder jeg et trygt rum, hvor du kan udforske dele af dit liv, der kalder på forandring. Vi undersøger det hele på en rolig, meningsfuld og udviklende måde. I København eller online.
Nogle kalder det ‘kinesisk Yoga’
Nogle gange kalder man QiGong for ‘kinesisk Yoga’, selvom det selvfølgelig er sin helt egen form for bevægelsesmeditation eller motion. Det bygger på Traditionel Kinesisk Medicin, men QiGong har lidt af den samme langsomhed som Yoga.
Man styrker krop, psyke, balance og motorik med blide, rolige bevægelser. Man arbejder med kroppens energi, og man koordinerer sine bevægelser med åndedrættet.
De Otte Silkebrokader er bare en lille serie af bevægelser (lidt som Solhilsnen i Yoga), som man kan lære udenad, og så kan man altid lave den, når man har brug for at mærke sin krop og gøre noget godt for sig selv.

Navnene på de otte bevægelser
De otte bevægelser har fået navne, så man bedre kan huske dem. Ordlyden kan variere lidt alt afhængig af, hvem man spørger. Her er min egen version:
- Begge hænder løfter universet.
- Jeg spænder buen og sender pilen afsted.
- Med mine hænder adskiller jeg himmel og jord.
- Den kloge ugle ser sig over skulderen.
- Den store drage svajer med hovedet og logrer med halen.
- Kigger op i himlen og rører ved jorden.
- Knyttede næver og et fast blik.
- Syv bank med hælene.
Det er dejligt at lave Ba Duan Jin ude i naturen
Jeg kan godt lide at lave De Otte Silkebrokader i løbet af en lang dag med meget kontorarbejde. Som en lille pause. Jeg bruger dem også nogle gange som en overgang fra en aktivitet til en anden.
De er gode at lave om morgenen, når man står op. Det tager cirka 10 minutter.
Jeg kan allerbedst lide at lave dem ude i naturen. Jeg bruger dem til at lande i skoven eller på et bjerg eller i en park. Jeg elsker at lave dem om sommeren på stranden, lige efter jeg er kommet op af vandet.
Det dejlige ved De Otte Silkebrokader er, at man laver dem stående, så man kan også lave dem et sted, hvor jorden er beskidt eller ujævn.
Bare en lille ting for din sundhed og velvære
Når du lærer De Otte Silkebrokader er det ikke en stor ting. Det er bare en lille serie af bevægelser, du kan lære, så du kan få en smule mere bevægelse ind i din hverdag. Jeg kan godt lide at passe på min krop hele tiden. Med små ting. Det behøver ikke være den helt store tur i fitness cenret hver gang.
De Otte Silkebrokader er også gode at lave, når man er syg. De hjælper på ondt i ryggen, diskusprolaps, computer-nakke, spændingshovedpine og den slags.
Hvis du gerne vil have mere inspiration til at få små doser af bevægelse og motion ind i din hverdag, så har jeg lavet et arkiv over YouTube-videoer med øvelser, du kan lave i dit eget hjem her.


