PARTERAPI ELLER MASSAGE?
Prøv med en privat massage-workshop – kun for dig og din partner – med fokus på simple, men effektive massage-teknikker, der lindrer fysiske og psykiske smerter og samtidig øger kropslig nærhed.
Det er magisk at røre ved sin kæreste – og der er ingen grænser for, hvad I kan bruge berøring til:
- Vil I hjælpe hinanden af med hovedpine, ømme fødder eller ondt i ryggen?
- Vil I lære at lindre angst, stress og traumer hos hinanden?
- Vil I gerne have mere kropslig nærhed?
I denne 100% skræddersyede workshop lærer jeg jer at give hinanden massage og kærlig berøring på en tryg, effektiv og behagelig måde.
Perfekt til jer, der ønsker at passe på hinanden!

MASSAGE-WORKSHOP
2 TIMERS PRIVAT WORKSHOP – KUN FOR JER!
Hjælp hinanden gennem massage – og byg jeres relation endnu større med nye former for intimitet.
INTRO-TILBUD (fra 1. oktober 2025 er prisen 1450,-)
kun 950,- kroner
Workshoppen foregår i min klinik på Østerbro, men for 500 kr. ekstra kan jeg komme hjem til jer (i Storkøbenhavn).
QUEER-FRIENDLY · TRANS-FRIENDLY · EVERYBODY ELSE-FRIENDLY
Hvorfor er partner-massage så vigtigt?
Videnskaben viser, at kærlig berøring frigiver oxytocin – også kendt som “kærlighedshormonet”. Det reducerer stress og fremmer følelsen af tryghed, nærvær og forbundethed.
Partner-massage handler altså ikke kun om lindring af fysiske smerter, men også om at føle sig set, hørt og elsket. Når I lærer at give hinanden massage, kan I både hjælpe hinanden med kroppens små skavanker, men I opbygger samtidig en dybere følelsesmæssig forbindelse.
BOOK HER
Spørgsmål er velkomne!

Din kæreste kan blive din private massør!
Den her workshop er kun for jer! Jeg er til stede som underviser og holder rummet, men I skal ikke tage hensyn til nogen eller fokusere på andre end hinanden!
Workshoppen fungerer som en forebyggende form for parterapi, hvor fokus ikke ligger på at tale om problemer, men på at hele og styrke jeres forbindelse gennem kærlig og omsorgsfuld berøring.
Det er en investering i jeres forhold, som gør det mere robust og modstandsdygtigt over for livets udfordringer – og hvis I i forvejen er i mere klassisk parterapi er den her workshop et genialt supplement!

En tryg måde at genfinde nærhed på
Jeg arbejder også som traume-informeret terapeut, og workshoppen her er også velegnet for jer, der måske har oplevet traumer, herunder seksuelle traumer, og som ønsker at genopbygge trygheden omkring berøring.
Her skaber vi et sikkert rum, hvor kærlig, ikke-seksuel berøring kan hjælpe med at genfinde følelsen af nærvær og tillid på en blid og respektfuld måde – og i et tempo, der føles trygt.
Hvordan foregår workshoppen?
Mange mennesker går rundt med de samme problemer dag efter dag, og det er slet ikke sikkert, at det behøver at være sådan:
- Folk, der står i butik, har ondt i fødderne om aftenen.
- Folk, der sidder ved computeren, har altid ondt i nakken.
- Folk med kronisk sygdom bliver hurtigt overvældede.
- Folk, der løfter tunge ting, får ondt i ryggen.
- Folk med meget ansvar får stress.
- Og folk, der arbejder med udsatte mennesker, ender selv med dårlige nerver.
I workshoppen fortæller I mig først lidt om det, I hver især døjer med. Det kan være migræne, stress, fordøjelse, gigt … hvad som helst.
Så finder jeg nogle få simple, men effektive teknikker og tricks i min kæmpestore massage-værktøjskasse, som jeg kan nå at lære jer på den tid, vi har sammen.
I får god tid til at øve, og jeg er med hele vejen med tydelige og præcise instruktioner, så vi er sikre på, at I får lært tingene ordentligt. Når vi er færdige, kan I forhåbentlig lindre hinandens smerter selv. I hvert fald til husbehov.
🌱 Inden vi siger farvel, får I en lille gave med hjem, som I kan bruge til at udforske berøring endnu mere på egen hånd!
Husk, at jeg også gerne laver denne workshop i jeres hjem!
Denne workshop er 100% skræddersyet til jer!

ANBEFALINGER
“Muligt at bryde med dumme vaner …”
Mads satte en behagelig og rolig stemning og var meget opmærksom på, hvilke særlige ønsker og behov vi kom ind til workshoppen med. Der var masser af humor og varme i rummet, og det var en stor oplevelse at have nogen til at hjælpe os med at fordybe vores kærlige forbindelse med hinanden.
Vi gik derfra med en god fornemmelse af, at det er muligt at bryde med dumme vaner om skærmtid og manglende energi og nærvær i hverdagen. Det virker som lette og små elementer, vi kan tilsætte vores parforhold og få en stor effekt.

Sølve, 33, psykolog
Mathies, 35, studerende
“Hvad er det, jeg har rodet mig ud i?”
På vej hen til massage-worskhoppen var jeg lige ved at få kolde fødder og tænkte “hvad er det, jeg har rodet mig ud i?!” men det var så afslappende og trygt at være til workshop hos Mads.
Min kæreste og jeg fik både nogle generelle metoder til massage og berøring, men vi lærte også mere specifikke teknikker til vores særlige behov. Det var meget brugbart.
Mads er en dygtig formidler, der forstod at gribe os, hvor vi var, og sørge for, at vi kunne slappe tilstrækkeligt af til både at nyde oplevelsen og samtidig lære en masse. Fem stjerner herfra!

Tin, 30
Anton, 31
“Hjælper os med at opdage nye måder at røre ved hinanden …”
Fra første øjeblik var det tydeligt, at Mads kunne holde rummet ved at engagere os og gøre plads til sårbarhed og usikkerhed. De to “lege”, vi lærte, har vi brugt flere gange siden (fx under en flyvetur). De hjælper os med at opdage nye måder at røre ved hinanden.
Mads kom med gode råd og støtte, og han var fabelagtig til at tilpasse øvelserne til vores behov og præferencer. Selvom det var en workshop, blev vi også fanget af øjeblikket. Det var faktisk så rørende, at min mand fældede en tåre undervejs.
Mads, tak for dig, vi håber virkelig at folk får øje på, hvor værdifulde dine partner-workshops er, og hvor dygtig du er til at holde rum og skabe trygge og legesyge rammer.

Heidi, 48, læge
Bassel, 50, lærer
“Rart at sætte tid af til at udforske berøring …“
Partner-workshoppen hos Mads har været utroligt givende for os. Vi har faktisk brugt de værktøjer, som vi lærte, og det har hjulpet os til at forstå hinandens lyst bedre. Det har gjort det nemmere at sætte grænser og kommunikere vores behov og skelne mellem, hvilke former for berøring, der handler om tryghed, og hvilke, der handler om sex.
Det var spændende at udforske, hvornår vi gør noget for os selv, og hvornår vi gør noget for den anden som en slags gave. Det var rart at sætte tid af til at udforske berøring med hinanden i trygge omgivelser.
Som queer par var det utrolig rart at være sammen med Mads. Han har en meget tryg tilgang til det at løsne op for nogle af knuderne i ens dynamik.
